Krydsningsresultater fra Frankrig

For et stykke tid siden rettede foreningen henvendelse til Midatest i Frankrig, idet man havde et relevant spørgsmål. Når det drejer sig om hvilke resultater Blonde d’Aquitaine opnår i Frankrig, er det det rette sted at henvende sig.

 Henvendelsen var afført af det forhold, at Det Faglige Landscenter har anbefalet to kødkvægsracer til krydsning med malkeracer. Det er Blå/Hvidt Belgisk og Limousine. Anbefalingen kan selvfølgelig diskuteres, men man kan forbavses over, at kun to racer er nævnt. Det er et politisk spørgsmål, som andre kan tage sig af.

 Vort spørgsmål til Midatest gik på, om de havde nogle tal fra krydsning med BAQ på malkekvæg, helst Holstein.

 Hvis man læser i jubilæumsbogen omkring det franske avlsarbejde, vil man der kunne læse, at de ungtyre, som Midatest udvælger på baggrund af deres individprøveresultater, bliver brugt til inseminering i et antal af 3000 doser/tyr. Det gøres for at få sikre resultater for ungtyrenes anlæg til kødproduktion. En del af disse tretusinde insemineringer foregår også i besætninger, der anvender kødkvægstyre til nogle af deres malkekøer.

 

 

Gns. drætighed

Vægt ved fødsel

% let kælvning

Vægt 20 dage

Muskler 20 dage

Alder ved slagtning

Levende vægt

Slagtet vægt

Slagte %

Klass.

Gns. 3 ungtyre

288

45,3

97

55,67

R=

175

233,0

143,6

61,67

R+

Kalve efter Vivaldi

287

43,3

100

54,3

R=

175

235,6

144,6

61,4

R+

 

Antallet af slagtede kalve efter de tre ungtyre er opgjort til 178 stykker. Vivaldi er medtaget fordi det var den afprøvede tyr, som blev anbefalet til krydsning.

 Ved første øjekast undrer man sig over, at der her er tale om en produktion af det vi tidligere kaldte sødmælkskalve, men det er der åbenbart et marked for. Med vor erfaring er det vel ikke lige på det område, at racen besidder den største styrke, men efter resultaterne klarer kalvene sig godt med en fin klassificering. Når alderen ved 20 dage er medtaget er det fordi, at kalvene på det tidspunkt bliver solgt til besætningsejere, der har specialiseret sig i en produktion af ”sødmaælkskalve”.

 Men tallene viser med tydelighed, at BAQ racen i Frankrig ikke har de problemer omkring fødsel og kælvning, som vi desværre må vedkende os, og som vel er baggrunden for at racen ikke anbefales fra højere sted.

 Efter at have set på tallene, kommer vi ikke udenom, at det her i landet sikkert skyldes en for stærk fodring af de drægtige køer, når vi får de resultater, som tilfældet er.

 Vi kan derfor slå fast, at Blonde d’Aquitaine er en værdig race, både i renavl og til krydsningsbrug, men det kræver påpasselighed i de enkelte besætninger.