Individafprøvning

Individprøve stationen "AALESTRUP" er et centralt led i afprøvning af tyrekalve, der har et forventet positivt potentiale, der kan betyde at racens avlsmål opnås, eller rettere sagt nærmes.

Tilmelding af egnede emner sker til Linda S. Kristensen, Viking Danmark, tel.: 7538 4500

Tilmelding skal ske inden kalven fylder 5 måneder. Den går i forsøg i aldersperioden fra 7½ - 12 måneder. Bestyrelsen har på hvert møde et fast punkt på dagsordenen, hvor de tilmeldte emner behandles.

De tyrekalve, som foreningen anbefaler indsat, modtager ved prøvens afslutning et tilskud på 5.000 kr. Hvis kalvene ikke godkendes af BAQ Danmark, kan de stadig indsættes og modtager tilskud på 1.000 kr. Tilskud gives kun til medlemmer. (gældende fra .1 april 2013).

Blonde d' Aquitaine, Danmark har et behov for at få afprøvet mellem 10 - 11 kalve årligt.

Har I lyst til at læse mere i deltaljer om Individafprøvning på Aalestrup, så tryk HER.

Vi opfordrer løbende vore medlemmer til at være opmærksomme på kalve, der bør indsættes Dette er især vigtigt efter at Individprøvestationen har vedtaget at hver race skal årligt indsætte et fast antal kalve pr. race. Det er for Blonde d' Aquitaine' vedkommende 10 stykker. Såfremt racen ikke magter dette antal vil foreningen blive afkrævet et større beløb for de manglende indsatte kalve. Derfor har alle et medansvar for at racen opnår det omtalte antal. En oversigt over indsatte kalve og kalve der indenfor de sidste 12 måneder har afsluttet individprøven kan ses ved at klikke ind på denne hjemmeside og benytte linket til "Aalestrup".

Se aftalen mellem Viking Genetics og Dansk Kødkvæg her og aftalen om Viking Genetics køb af kødracetyre her