Blondekødets kvaliteter

Fedtfattigt og velsmagende kød Kødet fra Blonde d' Aquitaine kvæg er af fremragende kvalitet. Smagen er god - og fedtprocenten fås ikke lavere. De gode kvaliteter bør udnyttes i madlavningen. Undgå tørstegning eller gennemstegning, idet kødet her vil miste smag og blive en kedelig oplevelse. De forskellige udskæringer er store, hvilket skyldes dyrenes tilvækstevne. Rigtig fodret og passet, vil et blondedyr ofte veje 650 kg. eller mere ved 12-13 mdrs. alderen. Det g iver en høj slagtevægt på ca. 400 kg. kød. Men de store stykker af højreb – tyk og tyndsteg – filet og mørbrad, gør sig godt på middagstallerkenen. En gammeldags hakkebøf er også god, og den svinder ikke på panden p.g.a. kødets lave indhold af fedt, så også her skal stegetiden være kort.

 

Da dyrene, som omtalt, er store, betyder det også, at der kan laves mange udskæringer af kødet på forparten, som normalt ellers hakkes til fars. Hvor kan man købe kød fra Blonde d' Aquitaine? Flere af foreningens medlemmer har opbygget en større kundekreds, og kødet sælges igennem deres gårdbutik, men er selvfølgelig dyrlægekontrolleret, og dyrene er slagtet på et officielt slagtehus. Under opskrifter præsenterer vi nogle få, som blot er nogle af de mange forslag, som vore medlemmer har fremskaffet og selvfølgelig afprøvet.